Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Klassisk for Fred – støttekoncert til Læger Uden Grænser

2. maj - 19:30 - 22:00

DKK100

For femte år i træk indbyder Corde di gioia til Klassisk for fred. Åbningstaler er Henrik Simonsen,  jurist, konfliktrådgiver i Center for Konfliktløsning og konfliktmægler i Mægling i Børnehøjde og Råd til Ret under KFUM’s Sociale Arbejde.

Henrik Simonsen taler over emnet  “Konflikthåndtering – fra den lille konflikt i familien til den internationale konflikt mellem stater”.

Musikalsk bliver det en festlig koncert med værker af Tchaikovsky, Mozart, Saint-Saëns m.fl. Derudover gæsteoptræden af eurytmister fra eurytmiensemblet “Ildfuglen” fra Århus og et helt specielt indslag bliver spillet af tre tyske slagtøjsstuderende fra konservatoriet i Osnabrück: En sats af Nebojša Jovan Živković “Uneven Souls”, som er et værk om den bosnisk-serbiske krig for slagtøj og marimba.

Medvirkende:

Corde di gioia: Maria, Anna og Giuly Johannsen

Institut für Musik der Hochschule Osnabrück: Maximilian Luwak Kühnel, Moritz Luzner og Fabian Hartwich

Ensemblet “Ildfuglen”: Bente Møller, Sanne Ibsen og Jeanne Bruun

Malerinden Joan Riis udstiller sine blomstermalerier i foyeren

Entre’: 100 kr. går ubeskåret til Læger uden Grænser. Billetter købes ved indgangen fra kl 18:30 kontant eller Mobile Pay

Detaljer

Dato:
2. maj
Tidspunkt:
19:30 - 22:00
Pris:
DKK100