
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sangvandring – Den lange vej til befrielsen
6. juni - 19:00 - 20:30
Gratis
Det er nemt at starte en krig. Det kan være langt sværere at stoppe den igen. Befrielsesbudskabet den 4. maj 1945 var ikke i sig selv en garanti for fred; Tyskerne stadig havde en meget stor styrke i Haderslev, de britiske styrker stod stadig ved Hamborg, det danske politi og andre myndigheder var opløst, og modstandsbevægelsen kunne ikke udfylde det magttomrum, som lå i hele situationen.
Det tog en måned før magtforholdene igen var på plads, og først den 6. juni forlod tyskerne officielt Haderslev og byen var igen fri. Det var en måned med glæde og lettelse, men også med opgør og ulykker, der kostede flere menneskeliv, end de fem besættelsesår.
Sangvandringen på årsdagen for den tyske udrejse fører rundt mellem nogle af de steder, der spillede en vigtig rolle i den første måned af befrielsen med fortællinger om overgangen fra krig til fred i 1945.
Turen starter og slutter på Torvet, og på den knap 2 km lange tur vil vi synge nogle af de sange, som vi forbinder med Besættelsen og Befrielsen.