Haderslev Lysfest er stolte over at kunne præsentere forfatter, journalist og historiker Tom Buk-Swienty, som hovedtaler ved årets lysfest. En blændende fortæller og formidler af historiske begivenheder og personligheder
Tom Buk-Swienty, er vokset op i Sønderborg Han har skrevet en række prisbelønnede værker, som blandt andet ”Slagterbænk Dybbøl”, og ”Dommedag Als”, der var inspiration til filmen 1864. Senest har Tom Buk-Swienty udgivet bogen ”Undervejs”, der er en samtalebog med H.M. Dronningen.
Som Lysfesttaler vil Tom Buk-Swienty indgå i rækken af prominente talere, der siden 1950 har stået på talerstolen på Haderslev Kaserne. Senest H.K.H Kronprins Frederik, der var lysfesttaler i 2021.