Haderslev har fået et nyt kunstværk, som skal minde os om, hvor vigtigt det er at tale om fred, frihed og forsoning. Værket hedder Fredskrystallerne og er placeret på Gammelting – et sted med historisk betydning, hvor mange markeringer har fundet sted gennem tiden.
Kunstværket er tænkt som et sted, hvor man kan opholde sig, tænke og tale sammen. Det skal ikke bare stå der – det skal bruges. Med QR-koder og andet materiale bliver værket levende og tilgængelig for både unge og ældre. Og med sin placering midt i byen bliver det et naturligt sted at reflektere på tværs af baggrund.
Haderslev har en særlig historie under 2. verdenskrig. Byen overgav sig senere end resten af landet, og derfor har befrielsen en særlig betydning her. Det gør det ekstra meningsfuldt, at der netop i år – 80 år efter befrielsen – er kommet et kunstværk, der sætter fokus på de værdier, der er bygget op i Haderslev.
Kunstneren bag værket er Peter Voss-Knude, som har arbejdet med temaer som forsvar og samfund i både musik og visuel kunst.
Projektet er støttet med midler fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Foto: Peter Voss-Knude
