All posts by Thor Lange

Ny dato!

Foredraget TÅRERNES EUROPA med Lykke Friis´ foredrag er desværre flyttet fra den 30. april til den 2. maj 2024.

Har du købt billet til foredraget, bedes du derfor kontakte Kulturhuset Bispen  bispen@haderslev.dk eller på telefon 74347777

Lysfesten i børnehøjde

Alle skolebørn i Haderslev Kommune modtager i uge 6 dette lille skriv om, hvorfor vi  den 4. maj holder Haderslev Lysfest. Historie Haderslev arrangerer i den sammenhæng lysestøbning for børn i skolerens vinterferie (uge 7)

Kurzfilmwanderung /Kortfilmvandring

Tag din jakke på og lad dig overraske, når den tyske filmforsker Felix Arnold og Haderslev egen lokale kunstner Linda Baum byder på en noget anden byvandring.

Tomme murer og facader både indenfor og udenfor, som vi konstant ser på, bliver til lærreder, lærreder af sten, så at sige.

Publikum skal lade sig inspirere af filmene, men også udforske omgivelserne på en ny måde samt komme i samtale med hinanden.

Projektet er et samarbejde mellem det tyske mindretal i Haderslev, Haderslev Kommune, StreetDome samt Saltlageret.

Læs mere om arrangementet i lysfestens program

Dyp stearinlys

Historie Haderslev inviterer som en del af Fun Card-aktiviteterne børn fra 6 år til Von Oberbergs Hus, hvor man kan dyppe stearinlys i vinterferien. En sjov aktivitet for hele familien, hvor tålmodighed i sidste ende belønnes med lysets bændetid

hvis man ikke bruger lyset med det samme, kan man måske sætte det i vinduet den 4. maj for på den måde og på tværs af generationer være med til at bære en af lysfesten traditioner videre.

Læs mere om aktiviteten her

Første sidearrangement 2024

Det første sidearrangement til Lysfesten 2024 er nu annonceret. Og det tilmed med en tidligere lysfesttaler Lykke Friis.

TÅRERNES EUROPA er titlen på Lykke Friis´ foredrag, som hun holder på Kulturhus Bispen den 30. april 2024.

Bag arrangementet står Kulturhus Bispen, Historie Haderslev og Bispens Brugerråd .

Læs mere om TÅRERNES EUROPA.

Planlægningen af Lysfesten 2024 er begyndt

Selvom den 4. maj 2024 kan synes langt væk, så er planlægningen af Haderslev Lysfest 2024 i fuld gang. Mange tanker skal tænkes og mange aftaler laves inden, vi kan præsentere et egentlig program.

Har du forslag til programmet 2024, tøv så ikke med at tage kontakt til os. Vi ser nemlig gerne en bred vifte af sidevents, der belyser lysfestens tre dogmer Fred, Frihed og Forsoning, både i en historisk, nutidig og fremtidig kontekst.

Send os en mail, så kontakter vi dig

Sangvandring 6. juni

Det er nemt at starte en krig. Det kan være langt sværere at stoppe den igen. Det tog en måned før magtforholdene igen var på plads, og først den 6. juni forlod tyskerne officielt Haderslev og byen var igen fri.

Sangvandringen, der finder sted på årsdagen for den tyske udrejse, fører dig rundt mellem nogle af de steder, der spillede en vigtig rolle i den første måned af befrielsen med fortællinger om overgangen fra krig til fred i 1945.

Sangvandringen begynder kl. 19.00 fra Torvet i Haderslev. Alle er velkomne – husk fornuftigt tøj!

Læs mere

Fakkeloptog

Det er en stor oplevelse at deltage i lysfestens fakkeloptog. Det er der flere, som har opdaget, og derfor oplever vi flere, som henvender sig for at få oplysninger på hvordan man kan være med.

Hvis du vil gå med i fakkeltoget, skal du møde op ved Kulturhuset Bispen kl. 20.50, hvor du vil få udleveret en fakkel. Med Sønderborg Pipes and Drums i spidsen vil fakkeloptoget gå ad den rute, du ser på kortet, gå til Gravene hvor den indgår Tappenstregen, som anført af Slesvigske Musikkorps, gå det sidste stykke op til Haderslev Kaserne.

Du kan læse mere om fakkeltoget her og om tappenstregen her