
Tilbage til fredstiden!
4. maj - 17:00 - 21:30
Gratis
– en fejring af 80-års jubilæet for Befrielsen, på Gravene i Haderslev.
Kom og oplev, når Gravene bliver en levende tidslomme med fokus på årene lige efter Danmarks befrielse. Smag på erstatningskaffe og fedtemadder, kig ind i en dagligstue anno 1945, oplev skolelivet fra dengang, prøv at skrive med blæk, se nærmere på canadiske veteran militærbiler eller tag kig ind i en gammel brandbil, hvor mange af det var med til at sikre en tryg ny tilværelse i tiden efter den Anden Verdenskrig.
En sansefyldt søndag, understøttet af musik fra Vojens Brassband, Sønderborg Pipes and Drums og Vejen Garden.
Aktiviteterne i tidslommen muliggøres i samarbejde med:
Historie Haderslev, Skolemuseet, Marple Leafs Up og Sønderjysk Brandværns Automobilklub.