All posts by lysfestAdmin

Tusinder deltog i Haderslev Lysfest 2021 – på afstand

Lidt over 40 procent af de syd- og sønderjyder, der så fjernsyn om aftenen den 4. maj, så med fra Haderslev Lysfest. Det svarer til 44.000 seere, hvilket i følge TV SYD er det næsthøjest, kun overgået af 48.000 til et flyshow i Skrydstrup.

Faktisk fulgte op mod  80.000 seere med, hvis man lægger tallene sammen fra TV2 og TV SYD Plus.

Høje seertal: Syd- og sønderjyderne var vilde med lysfesten | TV SYD

På Facebook opfordrede vi folk til at dele billeder af deres lys i vinduerne. Det blev faktisk til knap 600 kommentarer og nåede ud til 23.000 borgere. Der er meget imponerende!

Lysfestens egen live-streamming nåede ud til cirka 15.000 på aftenen. Efterfølgende har cirka 15.000 set den nye og forberede version, der blev lagt op.

Haderslev Lysfest | Facebook

H.K.H. Kronprinsen er årets lysfesttaler 2021

Når Slesvigske Fodregiment og Haderslev Kommune den 4. maj markerer Danmarks befrielse vil det være med deltagelse af H.K.H. Kronprinsen, der også er årets lysfesttaler.

Lysfesten plejer at samle flere tusinde mennesker på kasernepladsen, men med baggrund i den nuværende COVID-19 situation, gennemføres lysfesten i år som et lukket arrangement uden offentlig adgang til kasernepladsen.

Haderslev Lysfest gennemføres med en uændret respekt for det historiske grundlag omkring frihedsbudskabet fra 1945 og med fokus på fremme af fred, frihed og forsoning i en verden der er præget af konflikter. Haderslev Lysfest bliver i år transmitteret på TV Syd+, TV Syd Live Update.dk samt Haderslev Kommunes Facebook side.

”Vi er beærede og stolte over, at H.K.H. Kronprinsen har valgt at deltage i lysfesten og holde lysfesttalen. Befrielsen er noget ganske særligt i Haderslev Kommune, og det vil den også være i et år, selvom vi ikke kan samles fysisk på kasernepladsen, som vi plejer. Men heldigvis kan vi stadig sætte lys i vinduet, og det vil jeg opfordre alle til at gøre denne aften. Jeg glæder mig samtidig over, at det i år er lykkes at lave en lystfest, der både transmitteres via tv og sociale medier, så alle får mulighed for at opleve lysfesten og høre H.K.H. Kronprinsens tale hjemme i stuerne”, siger borgmester H.P. Geil.

Lysfesten gennemføres fra kl. 22.00 til 22.30. Programmet, som er reduceret i tid, vil indeholde de traditionelle sange, som synges ved lysfesten, taler samt kunstneriske indslag fra Haderslev Domkirkes Pigekor og Pivot Dance Company.

”Det er en stor ære, at H.K.H. Kronprinsen har valgt at være årets lysfesttaler og deltage i lysfesten på Haderslev Kaserne. Det er helt unikt og tilfører en særlig dimension til dette års transmitterede lysfest, hvor publikum sidder derhjemme i stuerne og ikke er fysisk til stede på kasernen. H.K.H. Kronprinsen deltagelse er med til at gøre lysfesten i 2021 til en helt særlig begivenhed i denne coronatid. Det er jeg utroligt glad for”, siger oberst Lars Mouritsen.

Udover at tale ved lysfesten, vil H.K.H. Kronprinsen også deltage i kranselægning på Haderslev Kaserne for de faldne i Haderslev den 9. april 1940 og frihedskampen.

Lysfest, men ikke som vi plejer

Som I måske kan regne ud, så kan vi desværre ikke invitere jer med ind på kasernepladsen, som vi plejer. Men lys i vinduerne og lysfest skal vi have. Derfor laver vi i år en professionel transmitteret Haderslev Lysfest, som bliver streamet blandt andet på sociale medier og TVSyd +.

Det bliver en justeret og kortere udgave, men der vil være musik, taler og lys i vinduerne, som I kender det. Vi håber, I vil følge med hjemme fra stuerne.

Pigekorets hilsen til Haderslev Lysfest 2020

Se eller gense Haderslev Domkirkes Pigekors utrolig smukke fortolkning af Ingemanns “Fred hviler over land og by”, som blev sendt som en videohilsen til Haderslev Lysfest den 4. maj 2020

https://www.facebook.com/haderslevlysfest/videos/619195228670229/

Mange markerede 4. maj

Årets lysfest i Haderslev skulle have været en storslået markering af 75-året for Danmarks Befrielse. Sådan blev det ikke.

I stedet vil 2020 blive husket, som det år, hvor der den 4. maj ikke blev holdt lysfest i Haderslev, men hvor man sammen viste, at frihedsbudskabet fra 4. maj 1945 stadig  er nærværende og aktuelt i 2020, ved at blive hjemme og sætte lys i vinduerne.

Tak til alle der fulgte opfordringen om sætte lys i vinduerne, og tak til alle jer mange, der valgte dele billeder fra jeres personlige markering af på Haderslev Lysfests facebookside.

Vi glæder os til at se dig til Haderslev Lysfest 2021!

Hilsen fra pigekor i aften

Glæd dig til at opleve Haderslev Domkirkes Pigekor, der skulle have optrådt til årets, når koret i aften (den 4. maj) sender en ærlig hilsen, som er dedikeret til Haderslev Lysfest

På Facebook, vil vi meget gerne have dine billeder, der viser hvordan, du/I sætter lys i vinduerne hjemme hos dig. Det tænker vi, kunne være en god måde at vise hvordan traditionerne holdes i hævd, selv når Lysfesten ikke kan finde sted.

Aftenen igennem lægger vi forskellige lysfest-indslag op på Facebook – både nyt og gammelt.

Følg med her…

Sæt lys i vinduet

Ved at sætte lys i dit vindue den 4. maj, er du med til at markere 75 året for Danmarks Befrielse og videreføre en af de faste traditioner fra Haderslev Lysfest.

Ønsker du at tænde lysene på samme tid, som vi har gjort på Haderslev Kaserne siden 1950, skal du tænde lysene kl. 21.55 og lade dem brænde til kl. 23.00

Vi ses til lysfesten i 2021

Lysfestarrangementer aflyst

Det er ikke kun selve Lysfesten på Haderslev kaserne, der er aflyst. Også de mange øvrige arrangementer, der hvert år finder sted i forbindelse med Haderslev Lysfest, er aflyst på grund af Corona-krisen.

Heldigvis lyder meldingen fra samtlige arrangører:

Vi er klar i 2021!

Topmødet aflyst

På grund af Corona-krisen har Haderslev Kaserne og Haderslev Kommune besluttet at aflyse det Sikkerhedspolitiske Topmøde, der skulle have fundet sted 4. maj 2020.