Topmøde med Friis og Lykketoft

Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde, der finder sted den 4. maj 2020 på Kulturhus Harmonien tager afsæt i de dansk-tyske relationer 100 år efter Genforeningen og 75 år efter Danmarks Befrielse.

Danske hovedtalere på topmødet bliver Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, tidligere klimaminister, mangeårig prorektor på Københavns Universitet såvel som mangeårig formand for Udenrigspolitisk Selskab og ind til fornylig korrespondent i Berlin for Berlingske Tidende.

Den anden danske hovedtaler bliver Mogens Lykketoft tidligere formand for FN’s Generalforsamling, tidligere udenrigs- samt mangeårig finansminister, formand for Folketinget og medlem af samme i næsten fire årtier.

Både Lykke Friis og Mogens Lykketoft kommenterer ofte på udenrigs-, sikkerheds- og europæisk politik i danske medier.


Udover de danske hovedtalere – Lykke Friis og Mogens Lykketoft – bliver der levende paneldebatter hvor også publikum får mulighed at komme med input til debatten.

For at deltage i Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde, skal du have en gratis billet, som du kan hente via den blå knap herunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *